Individuelle samtaler

Er du pårørende til én med erhvervet hjerneskade?

Ca. 12.500 mennesker rammes hvert år af en blodprop eller blødning i hjernen – en apopleksi og ca. 75.000 lever med følger heraf. Den ramte efterlader som regel en eller ofte flere pårørende, det være sig ægtefælle, forældre, søskende, andre familiemedlemmer eller nære venner.

For den ramte ændres livet på et splitsekund, og det samme gør sig gældende for de pårørende. Uvisheden er stor, hvad indebærer hjerneskaden, hvilke konsekvenser har den og hvor efterlader den mig/os? Ofte bliver man bange for at miste og usikker på hvordan livet vil forme sig fremover.

Kender du følelsen af at være udsat for et helt utroligt pres – både fysisk og psykisk som kan handle om:

  • At skulle orientere andre familiemedlemmer om hvordan det går
  • At skulle være hjælper for den ramte ved at deltage i forskellige lægesamtaler, undersøgelser m.v.
  • Hele tiden at skulle være den der holder humøret højt og være positiv
  • Har mistet en ligeværdig partner
  • At det hele bare er for meget og at du ikke orker mere, som hurtigt følges af en skyld- og skamfølelse
  • At livet på stort set alle områder har taget en ufrivillig drejning, som er uoverskuelig

Så kan det være, at du vil have glæde af at komme til en eller flere individuelle samtaler!
HjerneHjørnet tilbyder korte samtaleforløb, hvor du i et fortroligt rum får mulighed for at dele glæder og sorger, få råd og vejledning.

Indhold:

Forløbet aftales individuelt og indeholder:
  • Små oplæg om hjernen, skader og følger deraf (psykoedukation)
  • Samtaler og erfaringsudveksling
  • Råd og vejledning

Pris:
Pr. time kr. 950,-
Forløb af 5x1 time kr. 4300,-